![]() |
||||||
Percurama slagtøjsensemble er opstået i miljøet omkring professor Gert Mortensen på det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.
Konstellationen af studerende og lærerkræfter repræsenterer et frodigt og alsidigt udsnit af den anerkendte danske slagtøjsscene. Antallet af medvirkende varierer fra 2 til 20 perkussionister alt efter hvilket repertoire, der opføres. |
Percurama's perkussionprojekter er en bred vifte af kunstkreationer: Contemporary concerts, Cross-Over Perfomances, percussion shows, trommer og moderne dans, world music, børnekoncerter, trash bangers, musikteater, slagtøj og kor, lydkollager for stenskulpturer eller arbejdsredskaber, music-art painting, glassofon og optræden med landbrugsmaskineri.
Fællesnævneren for alle aktiviteter er fascinationen ved den rituelle urkraft i trommer, puls og rytme, skabt i et scenario af klangfarver, lydeffekter og vældige instrumenter.
Percurama samarbejder med fremtrædende Skandinaviske komponister, som Per Nørgård og Áskell Másson og har turneret i Europa, Asien, Afrika, Sydamerika og USA. |
|||||